Vinterstudie -blomster

Her i den mørke vintertid kan den lyse sommertid med duftende blomsterbede i tusinde farver synes som et øjeblik, der foregik for længe siden eller som et tid, der vil komme langt forude.
Jooo, vel har vinteren sin skønhed, som når jeg vågner en morgen og verden udenfor er svøbt ind i et næsten gennemsigtigt hvidt klæde af mild frost, der får verden til at se blød og betagende ud. Så forundres og betages jeg af vinterens skønhed velvidende at selvsamme dag vil ende med kulde og mørke.

De mørke aftener kan bruges på alt eller intet eller bare lidt af hvert. Jeg bruger noget af tiden på at forberede mig til næste sommers skønhed i haven. Det gør jeg ved at læse i mine havebøger. Jeg har efterhånden en god samling af dem og hver eneste gang jeg tager en af bøgerne ud af reolen, fyldes min tid med gode øjeblikke henslugt i universet om naturens pagt, magt og vores evige behov for at forstå den, nyde den, bruge den, kontrollere og styre den.

Seneste bog i reolen Geoff Hodge’s “Botanik for havefolk”. Dette er en fantastisk bog, der er smukt illustreret og fyldt med praktisk viden om, hvordan planter fungerer og hvordan denne viden kan bruges til at skabe en endnu smukkere have. Bogen er omfattende uden at blive for tung og svær og den handler om planter som de fleste haveejere kender. Den har følgende spændende kapitel overskrifter: Planteriget, vækst form og funktion, det indre, formering, livets begyndelse, ydre faktorer, beskæring, botanik og sanserne, skadedyr og sygdomme, botanikere og botanistiske kunstnere. Her i denne lille bog er simpelthen lidt af det hele og mpske lidt til.

Denne bog har min absolutte anbefaling både fordi den er let at læse og forstå og fordi den er så smukt illustreret at det er en nydelse at bladre i bogen.

Reklamer

About Livsstil | K.bos

Livsstil er en samling øjeblikke af livets indhold - et livs laboratorium. Det er fotokunstneren K. Bos, der står bag samlingen med både tekst og foto. Kit har boet i Sydøst asien, Mellemøsten og flere steder i Europa, men bor og arbejder nu i Danmark. Her udforsker og nyder hun en enkel og afslappet livsstil og veje til velvære i livet. Hun er uddannet coach, underviser og auditør og har de sidste ti år arbejdet som konsulent og underviser. Samlingen er ment som en inspirationskilde til livsnydelse.
%d bloggers like this: