Superfood – drik det! Havtornesaft

Nu er vi midt i havtorne sæsonen. Det er fra august til november, du kan plukke havtorn, idet det er i disse måneder, de er mindst syrlige. Havtornebuskene kan blive op til 6 meter høje og de vokser tæt ved havet. Er du ikke frisk på eller ikke har muligheden for at tage ud i naturen og plukke dem, så kan de også købes frosne i visse velassorterede supermarkeder.

Havtorn indeholder så mange vitaminer og omega fedtsyrer, der beviseligt har en sundhedsfremmende virkning på kroppen, at bærene hører hjemme i katagorien Superfood.
Det gør de fordi havtorn blandt andet indeholder store mængder af vitaminerne A, B, C og E samt omega 3, 6, 7 og 9 fedtsyre.
Et bær havtorn indeholder for eksempel lige så mange C vitaminer som en appelsin og 100 gram havtorn beriger dig med 60 mg A vitamin, 35 mcg B1 vitamin, 55 mcg B2 vitamin og 180 mg E vitamin. Derudover er der de fantastiske omega fedtsyrer.

Havtorn kan fryses og bruges til saft uden at de mister deres sundhedsværdier.
Jeg har brugt mine havtornebær til saft, som jeg drikker i en 1:1 blanding saft og vand. Det gør jeg for at styrke mit immunforsvar, min huds kollegan og kroppens nervebaner.

Jeg bruger denne enkle OPSKRIFT til havtornesaft:

500 g bær (friske eller frosne)
5 dl vand
600 g økologisk rørsukker

Jeg vasker bærrene grundigt i rindende vand.
Fylder vand og bær i en gryde.
Derefter lader jeg det koge, indtil bærrene sprækker.
Så tager jeg gryden af varmen og blender massen med en stavblender.
Saften sies fra pulpen via en si.
Derefter hældes saften i en ren gryde og den koges op. Ved kogepunktet tilsætter jeg sukkeret i saften.
Saften sies nu igennem et rent bomuldsklæde.
Nu er saften færdig og klar til at blive hældt på rene flasker, der er skyllet i atamon (for holdbarheden).

Den færdige saft kan drikkes opblandet med vand, danskvand eller tilsættes i smoothies eller ud over desserter og kager.

Velbekommen!

Reklamer

About Livsstil | K.bos

Livsstil er en samling øjeblikke af livets indhold - et livs laboratorium. Det er fotokunstneren K. Bos, der står bag samlingen med både tekst og foto. Kit har boet i Sydøst asien, Mellemøsten og flere steder i Europa, men bor og arbejder nu i Danmark. Her udforsker og nyder hun en enkel og afslappet livsstil og veje til velvære i livet. Hun er uddannet coach, underviser og auditør og har de sidste ti år arbejdet som konsulent og underviser. Samlingen er ment som en inspirationskilde til livsnydelse.
%d bloggers like this: