Simple – Mindful – Living

Ved at leve en enkel og nærværende livsstil – også med moderne termer kaldet “Simple living” og “Mindfulness” kan du skabe et mindre stressende liv, et mere nærværende liv, et liv i ro og balance.
Hvis du konsekvent og dagligt bruger de metoder, der hører til de to livsstile vil du opnå:
– bedre koncentrationsevne
– bedre beslutningsevne
– mere indre ro og balance
– mere nærvær
– bedre søvn
– sundere krop og sind
– bedre overblik
– opnå en mere enkel livsstil
– mindre stress

Metoden til at opnå dette har for mig vist sig at være en blanding af elementer fra Simple Living, Easly Living og Slow Living filosofierne samt Mindfulness træning. Derudover har jeg brugt daglig meditation, yogaøvelser og sund kost og selvfølgelig jævnlige ture ud i naturen.

Find dine værdier
et af de første skridt er at finde ind til de sande værdier i livet.
Alt hvad du tænker, føler, siger og gør er forbundet med dine livsværdier. Det er derfor vigtigt, at du gør dig bevidst om disse værdier – både de indre værdier og de ydre værdier.
Livsværdierne er de kvaliteter eller idealer som for dig er væsentlige for at få et godt liv.
Det kan være ærlighed, kærlighed, nærvær, økonomi, sikkerhed, omsorg, glæde, frihed, tryghed, udvikling, lidenskab, humor osv.

Udover at arbejde med det indre univers er det også ofte nødvendigt at arbejde med det ydre i dine omgivelser. Det kan for eksempel være at gøre sig det klart, hvad der i hjemmet har personlig værdi. Hvilke ting i dit hjem og livsstil giver dig en positiv følelse.

Øvelse:
Stil dig selv spørgsmålene:
Hvad er vigtigt for mig i livet for at opnå lykke?
Hvad er mine grundlæggende livsværdier?
Hvad giver mig en følelse af velbehag?

Det bedste er at skrive svarene ned. Både fordi de så ikke optager plads i dine tanker og fordi effekten af at skrive dem ned bliver et bedre overblik. Måske bliver din liste alen lang og uoverskuelig. Det kan du så afhjælpe med at inddele den i kategorier.
Husk dette er kun starten på en længere process, så de værdier der allerede nu kommer på listen er kun første udkast. Listen vil over tid ændre sig i takt med at du bliver bedre og bedre til at mærke dig selv i et bevidst nærvær.

Reklamer

About Livsstil | K.bos

Livsstil er en samling øjeblikke af livets indhold - et livs laboratorium. Det er fotokunstneren K. Bos, der står bag samlingen med både tekst og foto. Kit har boet i Sydøst asien, Mellemøsten og flere steder i Europa, men bor og arbejder nu i Danmark. Her udforsker og nyder hun en enkel og afslappet livsstil og veje til velvære i livet. Hun er uddannet coach, underviser og auditør og har de sidste ti år arbejdet som konsulent og underviser. Samlingen er ment som en inspirationskilde til livsnydelse.
%d bloggers like this: