Galleri, cafe, natur og Skagen i uge 29

Sommer, sol og Skagen så kan det næsten ikke blive bedre.
Så jeg samlede familien og vi har brugt de sidste fire dage på at turnere rundt i Skagen og Tversted for at besøge nogle af de bedste kunsthåndværkere, cafeer og naturområder. Og vi blev absolut ikke skuffede.

Vores erfaring er nu, at den nordlige del af Sankt Laurentiivej i Skagen er stedet med de bedste butikker. Her er lækkert tøj, fantastisk keramik, gode vin og interiør butikker med et specielt godt udvalg. Gågaden er lige lovlig mainstream efter vores smag. Vi søger det klassiske, nordiske, unikke i god kvalitet – både i mad, tøj, interiør og oplevelser.

I Tversted og Sørig fandt vi mere unikt og smukt kunsthåndværk – især et par af keramikerene var en særlig bemærkning værd. Hos Mygdal Keramik var det de organiske former med den helt specielle glasur, som keramiker Joan Kristensen, selv skaber virkelig flot kunsthåndværk med. Besøget resulterede i en pose med flere smukke tekrus og tallerkner og en afleveret bestilling på mere keramik.

Efter det besøg, var det tid til en kaffepause og da der i området er mulighed for både af få landsdelens absolut bedste cappuccino, en god kop te, velsmagende hjemmelavet kage, hyggelige landlige omgivelser og smuk keramik i lyse farver på eet sted, kørte vi derhen. Alt dette forgår hos den dygtige keramiker og meget venlige værtinde Dorthe Hansen i Sørig.

Med maverne fulde kørte vi igen nordpå til Dobberne ved Kandestederne. Her er en overraskende rig flora i det kuperede terræn. Lyset heroppe er ikke kun specielt godt til malerier, det gør også naturfotografierne ekstra flotte. Når det bliver for varmt inde i landskabet, er der ikke langt til en af de velkendte danske hvide strand med høje klittter og Vesterhavet bølgende op på stranden. Her blev vi især overraskede over hvor ren stranden var.

En strand oplevelse var ikke nok, så vi besøgte også Tversted strand med det Blå Ishus og en laten middelhavssteming i byen. Her var vi sidst på eftermiddagen på en dag med 25 grader og vindstille. Vi kørte lidt længere ud ad strandkanten end de fleste andre besøgende og her oplevede vi stilheden kun brudt af havets milde klukken, mens solens lave stråler glitrede i havets overflade som tusinde stjerner og dagens sidste badende gæster glædede sig over den næsten fortryllende oplevelse.

På vej hjem igen var vi alle enige om, at nu havde oplevet den danske sommer, når den er bedst og der hvor den er smukkest.

Reklamer

About Livsstil | K.bos

Livsstil er en samling øjeblikke af livets indhold - et livs laboratorium. Det er fotokunstneren K. Bos, der står bag samlingen med både tekst og foto. Kit har boet i Sydøst asien, Mellemøsten og flere steder i Europa, men bor og arbejder nu i Danmark. Her udforsker og nyder hun en enkel og afslappet livsstil og veje til velvære i livet. Hun er uddannet coach, underviser og auditør og har de sidste ti år arbejdet som konsulent og underviser. Samlingen er ment som en inspirationskilde til livsnydelse.
%d bloggers like this: