Lykken i Løkken

Hver sommer går turen til Løkken. Jeg skal lige op og nyde, at byem og stranden stadig er der og er lige så sommerskønne som de plejer at være.
Den lille badeby har stadig den gode strand med plads til både biler, leg, solbadning og ture i havet. Der er god underholdning på stranden, for på de gode sommerdage er den fyldt med solbadende og legende gæster. Så kan man enten tage en slapper og bare kigge på havet og menneskene eller man kan selv være en del af den aktive underholdning med surf, drageflyvning, fodbold og volleyball eller hvad man nu har lyst til.
Oppe i klitterne kan man være heldig at finde en “gryde”, hvor man kan ligge og sol hygge i fred og ro hele dagen lang.
Løkken by har en lille gågade med butikker, kunsthåndværk, gode tilbud og lækker mad.
En sommerdag i Løkken kan være lykken.

Reklamer

About Livsstil | K.bos

Livsstil er en samling øjeblikke af livets indhold - et livs laboratorium. Det er fotokunstneren K. Bos, der står bag samlingen med både tekst og foto. Kit har boet i Sydøst asien, Mellemøsten og flere steder i Europa, men bor og arbejder nu i Danmark. Her udforsker og nyder hun en enkel og afslappet livsstil og veje til velvære i livet. Hun er uddannet coach, underviser og auditør og har de sidste ti år arbejdet som konsulent og underviser. Samlingen er ment som en inspirationskilde til livsnydelse.
%d bloggers like this: